Sådan sammenligner du rentetilbud
Det største procenttal er ikke altid det bedste tilbud. Stil de samme spørgsmål til hvert tilbud, og skriv svarene op side om side.
Opsparing
- Fast eller variabel rente? En variabel rente kan sættes ned. Læs, hvad vilkårene siger om ændringer, og hvordan du får besked.
- Binding. Er pengene bundet i en periode, så tjek, om du kan hæve før tid, og hvad det koster. Har du brug for en buffer, skal den kunne hæves.
- Beløbsgrænser. Nogle konti giver kun den annoncerede rente op til et vist beløb eller kræver et minimum.
- Tilskrivning. Hvor ofte bliver renten lagt til? Sammenlign den effektive rente, hvis det er forskelligt.
- Indskydergarantien. Indskud i danske pengeinstitutter er dækket op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. person pr. pengeinstitut. Har du mere stående, kan det være en grund til at fordele pengene.
Lån
- ÅOP. Sammenlign lån med samme beløb og løbetid på ÅOP, ikke på den nominelle rente.
- Samlede omkostninger i kroner. Det er det tal, der viser, hvad lånet koster dig i alt.
- Løbetid. En lang løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men du betaler renter i flere år.
- Gebyrer. Etablering, månedlige gebyrer, gebyr for indfrielse før tid og rykkergebyrer.
- Fast eller variabel rente. En fast rente giver ro i budgettet. En variabel rente kan både stige og falde.
Regneeksempel: kort eller lang løbetid
Samme lån på 50.000 kr. med samme opdigtede rente på 8 % om året, betalt tilbage med lige store månedlige ydelser og uden gebyrer:
3 år: ydelse ca. 1.567 kr. pr. måned, i alt ca. 56.405 kr. tilbage, heraf ca. 6.405 kr. i renter.
6 år: ydelse ca. 877 kr. pr. måned, i alt ca. 63.120 kr. tilbage, heraf ca. 13.120 kr. i renter.
Den lave ydelse ser billigst ud på budgettet, men den lange løbetid koster her over dobbelt så meget i renter.
Overvej altid, om du har brug for at låne. Kan du spare op til tingen i stedet, er det renterne, du sparer. Og låner du, så sørg for, at ydelsen passer i dit budget, også hvis renten stiger.